Jeg er ekspert i at spotte talenter, videreudvikle arbejdskompetencer og se nye muligheder fremfor begrænsninger. Med en fortid som redaktionschef, studievært og journalist har jeg rådgivet og coachet hundredvis af kollegaer, medarbejdere og ledelse i valg af karriere, nye udviklingsveje, og historiefortælling.
Jeg har taget længerevarende kurser og uddannelser i HR, ledelse og er certificeret stress-coach. Jeg har arbejdet som freelancer, været fastansat, været udsendt til Mellemøsten og været nødt til at flytte for at få job. Jeg har indsigt og erfaring i at rykke mig professionelt og fagligt. Og samlet giver det dig et afklaringsforløb som er konstruktivt og med hjerte. En fremadrettet vision om at du helt sikkert kan lave de forandringer, der skal til.
Tag ejerskab i dit arbejdsliv.
“Det kan være svært at søge karriere-hjælp, når man har alt for travlt”
I mit private liv er jeg 44 år, mor til Selma på 12 år og bor på Islands Brygge. Jeg nyder havets glæder både fra kajak, surfbræt eller under vandet, og jeg tror på, at det er vigtigt at have åndehuller som fylder een op med glæde, latter og dybde. Så jeg går ofte på museer, til koncerter, laver sociale arrangementer og står gerne på en bakketop. Fuld af nysgerrighed.